skorstensfejeren.net

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Fyringsanlæg og skorstene

Bestemmelser og vejledninger

01.04.2009 -

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Centralvarmekedler, små kraftvarmeanlæg, generatoranlæg, biobrændselsfyrede anlæg, brændeovne, pejse og andre fyringsanlæg skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.

(8.5, stk. 1)

Centralvarmeanlæg med kedler indrettes efter Arbejdstilsynets vejledning ”Indretning og anvendelse af varmeanlæg.”

For fyringsanlæg med motoriserede bevægelige dele henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Der henvises til Ar­bejdstilsynets vejledning ”Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg”.

Desuden henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr.

For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementet.

Stk. 2

Der skal anvendes materialer, der i relevant omfang er modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion.



SBi anvisning 216

8.5.1 Fyringsanlæg

8.5.1.1 Generelt

 Bygningsreglement
Stk. 1

Fyringsanlæg skal indrettes og opstilles, så de uden hindringer kan renses.

(8.5.1.1, stk. 1)

Der henvises til Energistyrelsens bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger.

Ved fyring med fastbrændsel og til dels olie fremkommer flyveaske- og evt. sodpartikler, som kan aflejres på kedlens hedeflade og i røgvejen. Det bevirker en dårligere udnyttelse af brændslet og i værste fald en lukning af røgvejene. Hedefladen og røgvejen skal derfor kunne renses efter behov.

Bygningsreglement
Stk. 2

Fyringsanlægget skal være tæt og indrettet, så god forbrænding opnås.

Forbrændingsprocesser bør foregå ved kontrolleret tilførsel af en passende forbrændingsluftmængde. Utætte fyringsaggregater tillader indtrængen af falsk luft til forbrændingsprocessen, hvilket resulterer i en forringelse af fyringsanlæggets virkningsgrad og ofte i øget miljøbelastning. Dårlig forbrænding, som er resultatet af enten for meget eller for lidt luft, er årsag til røg- og lugtgener samt frembringelse af sundhedsskadelige partikler og gasarter. I praksis opnås den bedste forbrænding med et minimum af luftoverskud.

For at opnå god forbrænding bør fastbrændselskedler til manuel fyring forsynes med akkumuleringstank, med mindre andet fremgår af typegodkendelsen. Akkumuleringstanken bevirker, at kedlen kan køre ved nominel last i længere tid, for derefter at blive stoppet helt i en periode. Den nominelle last giver normalt den bedste forbrænding.

Bygningsreglement
Stk. 3

Fyringsanlægget skal kunne få tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen.

(8.5.1.1, stk. 3)

Tilstrækkelig luft til forbrændingen opnås ved, at fyringsanlægget installeres i et rum, der er forsynet med regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilføres forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri.

Se også kapitel 8.3, stk. 2.

Utilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft er årsag til ufuldstændig forbrænding, hvilket resulterer i dannelsen af en lang række sundheds- og miljøskadelige partikler og gasarter. Det drejer sig især om sod (meget fine kulstofpartikler) og kulilte (CO), der er en yderst giftig, farveløs og lugtfri gas.

Bygningsreglement
Stk. 4

Fyringsanlæg skal indrettes, så der under normale driftsforhold hersker undertryk i fyringsanlæggets forbrændingsrum og røgkanaler i forhold til det rum, hvori fyringsanlægget er opstillet.

Kravet kan fraviges for kedler, når de er af særlig tæt konstruktion, er indrettet til overtryksforbrænding og er opstillet adskilt fra beboelses og arbejdsrum i særligt rum med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri.

(8.5.1.1, stk. 4)

Ved installation bør det sikres, at skorstenstrækket svarer til mindstekravet angivet i kedlens installationsvejledning.

Er dette ikke tilfældet, bør skorstenen forbedres eller forsynes med røgsuger.

Bygningsreglement
Stk. 5

Fyringsanlæg må ikke opstilles i rum med let antændeligt oplag uden tilfredsstillende brandmæssig adskillelse.

(8.5.1.1, stk. 5)

En brandmæssig adskillelse kan fx udføres med vægge og etageadskillelser mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] og med døre mindst som branddør klasse EI2 30-C [BD-dør 30].

Bestemmelsen indebærer, at fyringsanlæg ikke kan opstilles i fx lader.

8.5.1.2 Små kraftvarmeanlæg

Bygningsreglement
Stk. 1

Bestemmelserne omfatter små kraftvarmeanlæg med en varmeydelse på højst 120 kW.

(8.5.1.2, stk. 1)

For små gasfyrede kraftvarmeanlæg henvises til gasreglementet.

Mht. elektricitet henvises til stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. Særligt kan henvises til kapitel 551.

Kraftvarmeanlæg, der primært dækker varmebehovet og sekundært elbehovet i et enfamiliehus, yder typisk en maksimal strøm per fase på 16 A.  Det svarer til en maksimal elektrisk effekt på ca. 10 kWel i en typisk trefaset boliginstallation. Et sådant anlæg giver en varmeydelse på op til 30 kWth.

Små kraftvarmeanlæg omfatter også anlæg, der primært dækker varmebehovet og sekundært elbehovet i større ejendomme eller en mindre samling huse med fælles varmeforsyning, og har en varmeydelse på op til ca. 120 kWth.

Små kraftvarmeanlæg kan være baseret på:

  • olie- eller gasforsynet motor med indvendig forbrænding
  • gasturbine
  • stirlingmotor med ekstern forbrænding af olie, gas eller biobrændsel
  • gasforsynet brændselscelle.

Der pågår et internationalt standardiseringsarbejde for små anlæg med en installeret effekt på højst 10 kWel.

8.5.1.3 Brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse

Bygningsreglement
Stk. 1

Gulvet under og omkring brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse skal være ubrændbart eller fast beklædt med et ubrændbart materiale for at hindre gnister i at antænde en brand.

(8.5.1.3, stk. 1)

Med hensyn til afstand til brændbart materiale henvises til kap. 8.1.

Bestemmelsen i stk. 1 kan fx opfyldes ved, at det ubrændbare materiale går mindst 300 mm frem foran lukkede fyringsanlæg og mindst 500 mm foran åbne fyringsanlæg (pejse).

Materialet bør desuden gå mindst 150 mm ud til hver side af fyringsanlæggets åbning.

Figur 8.5.1.3.1. Krav om ubrændbart materiale omkring åbne fyringsanlæg, her en brændeovn.
Figur 8.5.1.3.1. Krav om ubrændbart materiale omkring åbne fyringsanlæg, her en brændeovn.
Figur 8.5.1.3.1. Krav om ubrændbart materiale omkring åbne fyringsanlæg, her en brændeovn.
Bygningsreglement
Stk. 2

Brændeovne kan forsynes med håndbetjente røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm².

Håndbetjente røgspjæld anbringes fortrinsvis i røgrøret mellem brændeovn og skorsten. Spjældet bør være let tilgængeligt, og det bør være åbnet, når brændeovnen er i drift. Spjældet bør ikke skabe større sod- og askeaflejringer i røgrøret.

Åbne pejse forsynes med håndbetjent røgspjæld nederst i skorstenen. Spjældet bør lukke tilstrækkelig tæt til at minimere varmetabet fra boligen via skorstenen i perioder, hvor der ikke fyres i pejsen. Spjældets betjeningshåndtag bør tydeligt markere, om spjældet er åbent eller lukket.

Ved masseovne reduceres lufttilførslen, når der ikke er synlige flammer, og røgspjældet bør lukkes, når der ikke er synlige gløder.

Røgspjæld må ikke slutte helt tæt, idet der skal være mulighed for at bortlede eventuelle giftige gasser og sodpartikler, selv når spældet er i lukket tilstand.

8.5.1.4 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v.

Bygningsreglement
Stk. 1

Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres.

(8.5.1.4, stk. 1)

Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til gasreglementet.

Indreguleringen af brænderen sikrer, at forbrændingen bliver så effektiv og miljøvenlig som muligt.

Bygningsreglement
Stk. 2

Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 91 pct. ved såvel dellast og fuldlast.

(8.5.1.4, stk. 2)

Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår af kedlens CE-mærkning.

Nyttevirkningen er målt ved 70°C ved fuldlast og 40°C, henholdsvis 50°C ved dellast afhængig af kedeltype.

 

8.5.1.5 Store centralvarmekedler

Bygningsreglement
Stk. 1

Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, så overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lignende ikke overstiger 35°C ved en rumtemperatur på 20°C.

(8.5.1.5, stk. 1)

Store centralvarmekedler er kedler, hvis nominelle ydelse overstiger 120 kW.

Den maksimale nytteeffekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten.

Varmeisoleringen forebygger, at personer kan brænde sig på kedlerne. Varmeisoleringen giver også bedre energieffektivitet, jf. kravene til bygningers energiforbrug i kap. 7.

Bygningsreglement
Stk. 2

For store olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 400 kW, skal virkningsgraden ved såvel fuldlast som dellast mindst være 91 pct.

8.5.1.6 Fyringsanlæg til erhvervsmæssig brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg

Bygningsreglement
Stk. 1

Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til fyringsanlæg m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, samt til halmfyringsanlæg og biobrændselsfyrede centralvarmekedler.

(8.5.1.6, stk. 1)

For tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg, varmolieanlæg, halmfyringsanlæg og biobrændselsfyrede centralvarmekedler kan henvises til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledninger nr. 8, 14, 20, 22 og 32.

De miljømæssige forhold for fyringsanlæg, der benyttes erhvervsmæssigt, samt biobrændselsfyrede anlæg er reguleret gennem Miljøstyrelsens luftvejledning (Miljøstyrelsen, 2001). Som hovedregel er der ikke stillet særlige krav til anlæg med en indfyret effekt mindre end 120 kW. For anlæg på 120 kW og derover, men mindre end 5 MW, er der specifikke emissionskrav i luftvejledningen.

Bygningsreglement
Stk. 2

For olie- og gasfyrede varmluftaggregater med en nominel ydelse på højst 400 kW, der anvendes til opvarmning af arbejdsrum, og for fyringsanlæg, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, kan kap. 8.5.1.5, stk. 4 fraviges.

Disse aggregater og anlæg er fortrinsvis placeret i arbejdsrum og produktionslokaler, hvorfor en brandmæssig adskillelse ikke er mulig. Oplag af brændbart materiale omkring aggregaterne bør undgås.

8.5.2 Tilslutning til skorsten

Bygningsreglement
Stk. 1

Lysningsarealet i en skorsten skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere fyringsanlæg til samme skorsten, beregnes lysningsarealet i forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt.

(8.5.2, stk. 1)

Den indfyrede effekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten.

Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilteforgiftning.

Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm² (80 mm diameter) for oliefyrede fyringsanlæg og mindst 175 cm² (150 mm diameter) for fyringsanlæg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede fyringsanlæg til biobrændsel.

Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede fyringsanlæg til skorstene, hvortil der er sluttet andre fyringsanlæg.

Skorstenens lysningsareal bør svare til den røggasmængde, som skal bortledes via skorstenen. Røggasmængden er proportional med den indfyrede effekt, men der er dog forskelle afhængig af brændslet. Det skyldes variationer i brændslets vandindhold og det luftoverskud, der er nødvendigt for at opnå en god forbrænding. Fast brændsel (på nær koks) udvikler større røggasmængder end olie og naturgas.

Er lysningsarealet for lille, bliver røggashastigheden høj, og dermed kan modstanden i skorstenen blive for stor. Lysningsarealet bør heller ikke være for stort, idet der herved kan falde kold luft ned i skorstenen, med kondensdannelse og løbesod til følge. Skorstenes lysningsareal bør ligge indenfor grænserne i diagrammerne:

 

Figur 8.5.2.1a. Anbefalet skorstenslysning, olie/gas.
Figur 8.5.2.1a. Anbefalet skorstenslysning, olie/gas.
Figur 8.5.2.1a. Anbefalet skorstenslysning, olie/gas.
Figur 8.5.2.1b. Anbefalet skorstenslysning, fast brændsel.
Figur 8.5.2.1b. Anbefalet skorstenslysning, fast brændsel.
Figur 8.5.2.1b. Anbefalet skorstenslysning, fast brændsel.
Bygningsreglement
Stk. 2

Åbne fyringsanlæg (pejse) må kun tilsluttes egen selvstændig skorsten uden aftræk fra andre fyringsanlæg.

Lysningsarealet i skorsten og røgrør skal være mindst 300 cm². Hvis pejsens frie åbning ikke er større end 2.500 cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm².

(8.5.2, stk. 2)

For gastyrede pejse henvises til Gasreglementet.

Åbne pejse arbejder med større røggasmængder end lukkede fyringsanlæg, fordi de har et meget større luftoverskud. Endvidere er røggastemperaturen lav pga. luftoverskuddet. Derfor bør luftmodstanden i skorstenen mindskes, hvilket fx kan ske ved at skorstenen har tilstrækkeligt stort lysningsareal. For pejse er skorstenshøjden særlig kritisk, da det kan være vanskeligt at skabe tilstrækkeligt træk og undgå røggener i lokalet, hvor pejsen er opstillet, hvis skorstenen er for lav.

 

 

8.5.3 Skorstene/aftrækssystemer og røgrør

8.5.3.1 Generelt

Bygningsreglement
Stk. 1

Skorstene/aftræks-systemer og rø­grør skal udføres og op­sættes, så der ikke op­står fare for brand, eksplo­sion, skadelig kon­dens, for­giftning og sundhedsmæssige gener.

(8.5.3.1, stk. 1)

Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenes brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for brandspredning i bygningen. Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] af en skakt med en skorsten i, skal skakten således udføres som en bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]

Skorsten og røgrør skal være CE-mærkede for så vidt at skorstenens type falder inden for gældende standarder, se oversigt på Erhvervs- og Byggestyrelsens website [www.ebst.dk].

Skorstenens anvendelsesområde, som er bestemt ved prøvning iht. ovennævnte standarder, skal fremgå af CE-mærket.

Eksempel på deklaration

Stålskorsten DS/EN 1856-1 – T400 – N1 – W – VmL50060 – G(25)

  • produktbeskrivelse (stålskorsten)
  • standard (DS/EN 1856-1)
  • temperaturklasse (80 – 600 °C)
  • trykniveau (negativt tryk, tæthedsklasse 1)
  • kondensatbestandighed (W: våd drift)
  • korrosionsklasse (Vm iht. specificeret materiale L50 = stål SSt 1.4404 tykkelse 0,6 mm)
  • sodildsbestandighed (G: sodildsbestandig, minimumsafstand til brændbart materiale 25 mm).

Udover denne funktionsdeklaration bør fabrikanten også deklarere skorstenens mekaniske styrke, som omfatter:

  • træk- og trykstyrke
  • bøjningsstyrke (vindbelastning)
  • skorstenskonsollers bæreevne
  • maksimal afstand mellem støttepunkter
  • maksimal fritstående skorstenslængde.
Bygningsreglement
Stk. 2

Skorstene/aftrækssystemer må ikke anvendes til fyringsanlæg med højere driftstemperatur end den driftstemperatur, der fremgår af skorstenenes/aftræks-systemernes CE-mærkning eller MK-godkendelse.

(8.5.3.1, stk. 2)

Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt ved røggasafgangen fra fyringsanlægget. I forbindelse med fyring med fast brændsel anvendes en driftstemperatur på 400°C (skorsten deklareret T 400). I forbindelse med fyring med olie eller automatisk fyring med biobrændsel kan driftstemperaturen oplyses af kedelfabrikanten. For skorstene/aftrækssystemer, der ikke er CE-mærkede, skal driftstemperaturen enten fremgå af MK-godkendelsen eller af fabrikantens dokumentation.

Bygningsreglement
Stk. 3

Skorstene/aftrækssystemer og rø­grør skal have en sådan placering, udform­ning, lysningsareal og høj­de, at der bliver til­freds­stillende trækforhold, og at røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne.

(8.5.3.1, stk. 3)

Skorstene/aftrækssystemer bør altid være højere end bygningens højeste punkt. For at leve op til miljøbeskyttelseslovens krav bør man ved fastlæggelse af skorstens-/aftrækshøjden, specielt for brændeovne og andre anlæg til fyring med faste brændsler, tage hensyn til spredningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og beplantning, afstand til og højden af omgivende huse samt den fremherskende vindretning i forhold til naboerne. Hvis et fy­ringsanlæg med­fører væ­sent­lige røgluft­gener for omgi­velserne, giver mi­ljøbe­skyt­telsesloven kommu­nalbestyrelsen mu­lighed for at kræ­ve, at fyringsanlæg og skorstene/aftrækssystemer el­ler fyringen ændres, så generne op­hø­rer. Hvis ulem­perne ikke kan af­hjæl­pes, kan kommunal­be­sty­relsen forbyde an­ven­delse af anlægget.

Røgens vej fra fyringsaggregat til det fri bør være så lige og direkte som muligt. Retningsændringer bør undgås, og der bør ikke være indsnævringer, skarpe kanter, ujævnheder og fremspring i røgvejen. Tryktabet (modstanden) i røgrør og skorstene beregnes efter DS/EN 13384-1 (Dansk Standard, 2005b).

Skorstenstrækket afhænger af røggas- og udelufttemperaturen samt af skorstenshøjden. En kold og lav skorsten vil ikke kunne skabe tilfredsstillende træk.

Den effektive skorstenshøjde regnes fra røgtilgangen til skorstenstoppen. I de fleste tilfælde kan fyringsaggregatets producent oplyse skorstenens minimumshøjde. Det er dog ofte nødvendigt at tage højde for individuelle forhold, der kan forringe trækket. Bygninger kan have overtrykzoner pga. vindbelastning eller sug fra tagflader såvel som hvirvler fra høje bygninger, høje træer, bakker og fordybninger i landskabet m.v.

Bygningsreglement
Stk. 4

Der skal være mulighed for rens­ning af skorstene/aftrækssystemer og røgrør. Ren­selemmes størrel­se skal mindst svare til skor­ste­ners/aftrækssystemers lys­nings­areal.

(8.5.3.1, stk. 4)

Lige og korte røgrør vil normalt kunne renses uhindret, uden at der monteres renselem på røret. Ved andre udformninger af røgrøret vil montering af renselem være nødvendig.

Der henvises til DS/EN 1856-1:2003 og DS/EN 1856-2:2004, Krav til metalskorstene. [DS 1073, Aftræksforbindelser rettet til DS/EN 1856, Krav til metalskorstene]

Ved røgrør med 90° bøjning eller knæ er renselemmen sædvanligvis anbragt i bøjningen, således at der kan fejes i begge retninger. Ved lige røgrør og stålskorstene, som står direkte på ovnen fejes soden ned i denne.

Bygningsreglement
Stk. 5

Murede skorstene/aftrækssystemer skal være tilgængelige for ud­ven­digt ef­ter­syn.

(8.5.3.1, stk. 5)

[V (8.5,3.1, stk. 5) rettet til V (8.5.3.1, stk. 5), red.] For at kunne undgå at kulilte kan trænge ud i bygningen, er det vigtigt, at eventuelle revner og utætheder i skorstene/aftrækssystemer kan opdages i tide.

Der skal også være adgang til skorstene, der går gennem uudnyttede tagrum. Det betyder bl.a., at der skal være en gangbro fra loftslem til skorsten. Gangbroen bør være så bred og stabil, at skorstensfejeren kan færdes sikkert.

Det anbefales, at også stålskorstene kan efterses udvendigt, idet eventuelle revner og utætheder kan have fatale følger som brand og kulilteforgiftning.

 

Bygningsreglement
Stk. 6

Hvis skorstene/aftrækssystemer er indrettet til rensning fra top­pen, skal der være sik­kerhedsmæssigt forsvar­lige ad­gangs­mulighe­der til skor­ste­nen.

Skorstensfejeren bør have sikker adgang til skorstenen. Hvis der fejes fra taget, skal der anbringes tagtrin på tagfladen. Høje skorstenspiber skal forsynes med korrosionsbeskyttede stigetrin.

 

8.5.3.2 Tæthed og modstandsevne

Bygningsreglement
Stk. 1

Skorstene/aftræks-systemer skal være så tætte, at røggasser og vanddamp ikke trænger ud af røgrøret og skader skorsten eller bygning.

(8.5.3.2, stk. 1)

Skorstene/aftrækssystemer, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N1. Skorstene, der er beregnet til positivt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse P1.

Bygningsreglement
Stk. 2

Skorstene/aftræks-systemer, der anvendes til fyring med olie eller fast brændsel, skal have modstandsevne mod sodild. Bestemmelsen gælder ikke for oliefyr med blåflamme-brænder.

Sodild dækker alle former for brand, der opstår i sod i fyringssystemer, røgrør og skorstene. Skorstensbrand er et knap så dækkende, men hyppigt anvendt udtryk for sodild.

Bygningsreglement
Stk. 3

Skorstene/aftræks-systemer, der anvendes i forbindelse med fyringsanlæg, med kondenserende drift, skal have modstandsevne over for kondens og diffusion af vanddamp.

(8.5.3.2, stk.3)

Skorstene/aftræks-systemer har modstandsevne mod kondens og diffusion af vanddamp, hvis de er deklareret W.

Fyringsanlæg med kondenserende kedler har generelt bedre virkningsgrad end traditionelle fyringsanlæg, men kræver at skorstenen har modstandsevne mod kondens og diffusion af vanddamp

8.5.3.3 Beskyttelse over for berøringsskade

Bygningsreglement
Stk. 1

For at forhindre skader ved berøring af stålskorstene/ aftrækssystemer skal disse isoleres eller placeres i en skakt, så overfladens temperatur ikke overstiger den i DS/EN 1856-1 afsnit 6.4.2 angivne maksimale temperatur. Bestemmelsen gælder ikke den del af skorstene/aftrækssystemer, der er i rummet, hvor fx brændeovnen er opstillet.

(8.5.3.3, stk.1)

For stålskorsten/-aftrækssystem placeret i en skakt gælder, at skakten bør være ventileret og omslutte skorstenen/aftrækssystemet de steder, hvor skorstenen/aftrækssystemet er placeret inde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligt tagrum.

For at forebygge skader ved berøring bør skorstenens temperatur begrænses ved isolering.

Under identiske forhold, hvad angår røggas- og udelufttemperatur samt isoleringstykkelse, får stålskorstene forskellige overfladetemperaturer, afhængigt af overfladens beskaffenhed. En blank stålskorsten bliver varmere end en tilsvarende (sort-)malet skorsten.

Tilladelige overfladetemperaturer i forbindelse med berøring er ifølge DS/EN 1856-1(Dansk Standard, 2006c):

Tabel 8.5.3.3.1. Tilladelig overfladetemperatur for stålskorstene.

Blank skorsten 70 °C
Malet skorsten 80 °C
Emaljeret skorsten 86 °C
Plastbelagt skorsten 90 °C

For en skorsten placeret i en skakt gælder de tilsvarende krav for skaktens yderside. Der gælder yderligere krav til skaktens brandmodstandsevne afhængig af dens placering.

Der henvises desuden til kap. 8.1, stk. 3-5 om afstande til brændbart materiale.

Bygningsreglement
Stk. 2

Der skal anvendes ma­te­ria­ler, der er mod­stands­dyg­tige over for røggas­ser, var­me, korro­sion og i relevant omfang ild.

(8.5.3.3, stk. 2)

Bestemmelsen muliggør anvendelse af skorstene/aftrækssystemer af plast sammen med kondenserende kedler, der er indrettet hertil.

Stålskorstene/aftrækssystemer, der er CE-mærkede i henhold til DS/EN 1856-1, bør mindst være af materiale type 40 eller bedre og tykkelse mindst 1,00 mm eller materiale type 50 eller bedre og tykkelse mindst 0,40 mm.

Alternativt hertil kan bestandigheden mod korrosion eftervises ved korrosionsprøvning i henhold til DS/EN 1856-1, Annex A (V1, V2 eller V3).

Betonskorsten/-aftrækssystem, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1858, bør mindst have en bestandighed mod korrosion klasse 3, når den skal anvendes til fyringsanlæg fyret med olie eller fast brændsel.

Skorstene fremstillet i plastmateriale kan anvendes i forbindelse med kondenserende gaskedler eller andre fyringssystemer med lav røggastemperatur. Ofte anvendes polyphenylensulfid (PPS), som har høj temperaturbestandighed (driftstemperatur op til 120 °C) og svær antændelighed.

Stålskorstenes korrosionsbestandighed kan være deklareret enten ud fra materiale og pladetykkelse eller på baggrund af en egentlig prøvning af produktets korrosionsbestandighed:

  • Vm
    Skorstenen er fremstillet af et specifikt rustfrit stål iht. DS/EN 10088-1 (Dansk Standard, 2006d) eller andre korrosionstræge materiale iht. DS/EN 573-3 (Dansk Standard, 2005c). Ved skorstensprodukter af rustfrit stål forudsættes anvendt mindste pladetykkelser som de fremgår af vejledningsteksten ovenfor.
  • V1
    Korrosionsbestandighed (gasfyrede anlæg) er eftervist ved prøvning.
  • V2
    Korrosionsbestandighed (olie- og træfyrede anlæg) er eftervist ved prøvning.
  • V3
    Korrosionsbestandighed (fast brændsel) er eftervist ved prøvning.

 

8.5.3.4 Små skorstene

Bygningsreglement
Stk. 1

Seriefremstillede små stålskorste­ne/-aftrækssystemer, skorstenes/-aftrækssystemers ele­menter og skor­stenes­/aftrækssystemers foringer til små skorstene/aftrækssystemer for olie eller fast brændsel skal være forsynet med CE-mærke eller godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

(8.5.3.4, stk. 1)

Ved små skorstene/aftrækssystemer forstås skorstene/aftrækssystemer af enhver art, der modtager aftræk fra et eller flere fyringsanlæg, for hvilke den samlede nominelle effekt er højst 120 kW. For skorstene/aftræks-systemer, der ikke er seriefremstillede, må producenten gennem valg af materialer, godstykkelse, dimensionering af røgrør m.m. over for kommunalbestyrelsen kunne redegøre for skorstenes/aftrækssystemers egnethed

Ikke serieproducerede, specielt fremstillede skorstene, fx arkitekttegnede, må opstilles, når de er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Bygningsreglement
Stk. 2

I forbindelse med kondenserende drift skal skorstenes/aftrækssystemers bund være forsynet med afløb, som er i stand til at bortlede kondensatet fra skorstene/aftrækssystemer.

 

8.5.3.5 Tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne

Bygningsreglement
Stk. 1

I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som tagdækning klasse Broof (t2) [klasse T tagdækning], skal skor­stene/aftræks-systemer ud­føres og opsæt­tes på en så­dan måde, at der opnås til­stræk­kelig sik­kerhed mod brand.

(8.5.3.5, stk. 1)

Klassifikation af tage sker på grundlag af DS/EN 13501-5 Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for udvendig brandpåvirkning af tage. Klasse T tagdækninger er klas­si­ficeret i DS 1063.1 Brandteknisk klassifikation, Tagdækninger.

Med henblik på tilstrækkelig sikkerhed mod brand i sammenhæng med stråtage eller andet letantændelig tagmateriale henvises til SBI-Anvisning 189: 'Småhuse' (Statens Byggeforskningsinstitut, 1999) og Brandteknisk Information nr. 29: 'Brandsikring af stråtage' (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 1998).