skorstensfejeren.net

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Ventilationssystemer

Bestemmelser & vejledninger


01.04.2009 -

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Ventilationssystemer skal udføres forsvarligt ud fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssige hensyn.

(8.3, stk. 1)

De indeklimarelaterede ventilationsbestemmelser fremgår af kap. 6.

Stk. 2

Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at funktionen ikke påvirkes uacceptabelt af andre luftforbrugende installationer, og så unødvendigt energiforbrug undgås.

Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for ventilation af bygningen er reduceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belastningen.

(8.3, stk. 2)

Luftforbrugende installationer kan bl.a. være gas- og oliefyringsinstallationer, pejse, brændeovne, tørretumblere, tørreskabe og lignende.

Stk. 3

Ventilationsanlæg skal udføres, indreguleres og afleveres som anvist i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg.


Stk. 4

Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428, Dansk Ingeniorforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg.


Stk. 5

Ventilationssystemer skal renses, drives og vedligeholdes, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand.


Stk. 6

Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 pct.

Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes.

(8.3, stk. 6)

Recirkulation anses ikke for et alternativ for et varmegenvindingsanlæg.

Stk. 7

For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.100 J/m³ udeluft.

For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.500 J/m³ udeluft ved maksimal ydelse og tryktab.

For udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.000 J/m³.

Bestemmelsen gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end 400 kWh.

(8.3, stk. 7)

Ved elforbruget til lufttransport forstås her det samlede elforbrug pr. m3 flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast.

Luften kan hermed flyttes af flere ventilatorer. Ved anlæg med variabel luftydelse forstås anlæg, hvor luftydelsen, når anlægget er i drift, kan reguleres manuelt eller automatisk på en sådan måde, at forbruget reduceres væsentligt.

Elforbruget til lufttransport kan beregnes for det enkelte anlæg for sig eller samlet for flere anlæg i en bygning.

Stk. 8

For ventilationsanlæg med konstant eller variabel luftydelse og varmegenvinding, der forsyner en bolig, må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.200 J/m³ for driftsformen med maksimalt tryktab.


Stk. 9

Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må kun installeres, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige, bevaringsmæssige eller sundhedsmæssige grunde taler herfor.


Stk. 10

Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde og udformning, at der bliver tilfredsstillende funktion.

(8.3, stk. 10)

Aftrækskanal fra køkken, bade- og wc-rum føres helt op til tagkippen.

Stk. 11

Luftafkast fra naturlig ventilation skal være udformet og placeret således, at ventilationsluften bortkastes på en for ventilationssystemet hensigtsmæssig måde og uden gener for omgivelserne.


Stk. 12

Ventilationskanaler til naturlig ventilation skal udføres med tilstrækkelig tæthed.

(8.3, stk. 12)

Kravet anses for opfyldt, når tæthedsklasse A i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg, benyttes.

Stk. 13.

Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger er undtaget for kravene i dette afsnit.



SBi anvisning 216


8.3 Ventilationssystemer

Bygningsreglement
Stk. 1

Ventilationssystemer skal udføres forsvarligt ud fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssige hensyn.

(8.3, stk. 1)

De indeklimarelaterede ventilationsbestemmelser fremgår af kap. 6.

Ventilationsanlæg må ikke kunne føre til sundhedsrisici, fx ved at anlægget indblæser forurenet luft. Elektriske installationer og bevægelige dele i ventilationsanlæg må ikke kunne give risiko for personskade.

Ventilationsanlægs energiforbrug indgår i beregningen af bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213: 'Bygningers Energibehov' (Aggerholm & Grau, 2005).

Indeklimaforhold for ventilationsanlæg er beskrevet i kap. 6.3.1.

Bygningsreglement
Stk. 2

Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at funktionen ikke påvirkes uacceptabelt af andre luftforbrugende installationer, og så unødvendigt energiforbrug undgås.

Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for ventilation af bygningen er reduceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belastningen.

(8.3, stk. 2)

Luftforbrugende installationer kan bl.a. være gas- og oliefyringsinstallationer, pejse, brændeovne, tørretumblere, tørreskabe og lignende.

Bygningsreglement
Stk. 3

Ventilationsanlæg skal udføres, indreguleres og afleveres som anvist i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg.

DS 447 'Norm for mekaniske ventilationsanlæg' (Dansk Standard, 2005a) indeholder bestemmelser vedrørende projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventila­tions­an­læg. Formålet med normen er at sikre, at mekaniske ventilationsanlæg indrettes, udføres og kan ved­ligeholdes på en teknisk og hygiejnisk forsvarlig måde, blandt andet under hensyntagen til energieffektivitet.

Bygningsreglement
Stk. 4

Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428, Dansk Ingeniorforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg.

Kravene til brandforhold ved ventilationsanlæg gælder også gennemføringer af ventilationskanaler mv. i brandadskillende bygningsdele, se også kap. 5.5.2, stk. 4.

Bygningsreglement
Stk. 5

Ventilationssystemer skal renses, drives og vedligeholdes, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand.

Alle komponenter, der kræver pasning og vedligeholdelse, skal være let tilgængelige og skal pro­jekteres og monteres, så arbejdet kan foretages på en hensigtsmæssig og sikkerheds­mæs­sigt forsvarlig måde.

Nem adgang til rengøring af ventilationssystemer er særligt vigtig for allergikere, der har en lav tolerancetærskel over støv og snavs i indeluften.

 

Bygningsreglement
Stk. 6

Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 pct.

Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes.

(8.3, stk. 6)

Recirkulation anses ikke for et alternativ for et varmegenvindingsanlæg.

En temperaturvirkningsgrad på 65 pct. kan normalt opnås med en god krydsveksler, med en modstrømsvarmeveksler eller med en roterende veksler. Temperaturvirkningsgrader for varmegenvindere indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213: 'Bygningers energibehov' (Aggerholm & Grau, 2005).

Recirkulation bør normalt undgås. Hvis det i særlige tilfælde er nødvendigt med recirkulation, fx i forbindelse med behov for opvarmning eller køling af rummet med ventilationsluften, bør recirkulationen kun ske til samme rum, som luften er udsuget fra.

Bygningsreglement
Stk. 7

For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.100 J/m³ udeluft.

For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.500 J/m³ udeluft ved maksimal ydelse og tryktab.

For udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.000 J/m³.

Bestemmelsen gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end 400 kWh.

(8.3, stk. 7)

Ved elforbruget til lufttransport forstås her det samlede elforbrug pr. m3 flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast.

Luften kan hermed flyttes af flere ventilatorer. Ved anlæg med variabel luftydelse forstås anlæg, hvor luftydelsen, når anlægget er i drift, kan reguleres manuelt eller automatisk på en sådan måde, at forbruget reduceres væsentligt.

Elforbruget til lufttransport kan beregnes for det enkelte anlæg for sig eller samlet for flere anlæg i en bygning.

Det specifikke elforbrug til lufttransport, SEL, er det samlede elforbrug pr. m3 flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast. SEL kan beregnes for det enkelte anlæg for sig eller samlet for flere anlæg i en bygning. Denne fleksibilitet åbner mulighed for, at en forholdsvis høj værdi af SEL i dele af et ventilationssystem kan kompenseres af en lav værdi i andre dele af systemet.

I et ventilationsanlæg, hvor luftydelsen er variabel, er SEL størst, når luftydelsen er maksimal. Grænsen for SEL er højere for anlæg med variabel ydelse end for anlæg med fast ydelse. Det skyldes, at anlæg med variabel ydelse reelt er mere energiøkonomiske end udtrykt ved fuldlastværdien, idet ydelsen i en større eller mindre del af driftstiden er reduceret.

Grænseværdi for anlæg med variabel luftydelse

Det er en forudsætning for at anvende grænse­vær­dien 2.500 J/m3, at luftydelsen kan varieres på en sådan måde, at elforbruget reduceres væsentligt. Det gælder fx anlæg, hvor motorerne har trinvis eller trinløs hastigheds­regulering, eller ventilatorerne har indstillelige ledeskovle. Derimod vil ydelsesregulering ved hjælp af drøvle- eller blandespjæld sjældent give en væsentlig besparelse på ventilatorernes elforbrug. Da skal grænseværdien på 2.100 J/m3 normalt overholdes ved den stilling af spjældene, som giver den højeste udeluftydelse.

Små anlæg

Anlæg, som er så små eller har så kort driftstid, at det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end 400 kWh, er undtaget fra kravet om begrænsning af elforbruget. Ved kontinuert drift (8760 timer pr. år) svarer det til en effektoptagelse på 45 W. Hvis driftstiden er kortere, bliver grænsen for effekt­optagelsen tilsvarende højere. Ved en årlig driftstid på fx 2000 timer er grænsen for effektop­ta­gel­sen således 200 W.

Anlægs- og driftsøkonomi

Ved projektering af ventilationsanlæg anbefales det, at der i tillæg til begrænsning af elforbruget foretages vurderinger af anlægs- og driftsøkonomien, idet det økonomiske optimum for SEL kan være lavere end grænseværdierne i bestemmelsen ovenfor, især ved anlæg med lang driftstid.

Yderligere materiale

Se i øvrigt SBI-anvisning: 188 'Ventilationsanlæg med lavt elforbrug' (Olufsen, 1995).

Elforbruget til lufttransport indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213: 'Bygningers energibehov' (Aggerholm & Grau, 2005).

Stk. 8

For ventilationsanlæg med konstant eller variabel luftydelse og varmegenvinding, der forsyner en bolig, må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.200 J/m³ for driftsformen med maksimalt tryktab.

De fleste ventilationsanlæg i boliger transporterer luften over kortere afstande end i større byggerier. Derfor kan luften transporteres med et lavere energiforbrug.

Bygningsreglement
Stk. 9

Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må kun installeres, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige, bevaringsmæssige eller sundhedsmæssige grunde taler herfor.

I forbindelse med befugtningsanlæg er der risiko for vækst af bakterier, fx legionella. Desuden kan der være risiko for uhensigtsmæssig opfugtning af bygningskonstruktioner.

Anvendelse af befugtere må kun ske i særlige tilfælde, fx:

  • i trykkerier, af hensyn til produktionen
  • på museer, hvor et stabilt termisk indeklima bedst sikrer levetiden af museumsgenstandene.
Bygningsreglement
Stk. 10

Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde og udformning, at der bliver tilfredsstillende funktion.

(8.3, stk. 10)

Aftrækskanal fra køkken, bade- og wc-rum føres helt op til tagkippen.

Figur 8.3.10. Aftrækskanaler for naturlig ventilation.
Figur 8.3.10. Aftrækskanaler for naturlig ventilation.
Figur 8.3.10. Aftrækskanaler for naturlig ventilation.

Kanaler og komponenter til naturlig ventilation udføres, så de kan rengøres.

Bygningsreglement
Stk. 11

Luftafkast fra naturlig ventilation skal være udformet og placeret således, at ventilationsluften bortkastes på en for ventilationssystemet hensigtsmæssig måde og uden gener for omgivelserne.

Gener for omgivelserne vil typisk være lugt, fugt eller varme.

Bygningsreglement
Stk. 12

Ventilationskanaler til naturlig ventilation skal udføres med tilstrækkelig tæthed.

(8.3, stk. 12)

Kravet anses for opfyldt, når tæthedsklasse A i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg, benyttes.

Bygningsreglement
Stk. 13

Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger er undtaget for kravene i dette afsnit.