Generelt
01.04.2009 –
01.04.2009 –
Anvisninger |
Kapitel 8 omhandler en række forhold, som har betydning for udførelsen af installationer:
Installationer skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forkert udførte installationer kan fx medføre risiko for eksplosion, brand, skoldning eller forgiftning. Ud over risikoen for personskade er det også nødvendigt at forebygge, at bygningen beskadiges. Installationsgenstande, som genererer vibrationer, må ikke overføre vibrationerne til bygningen i generende omfang. Det kan undgås ved:
Installationer i bygninger, som anvendes til arbejdspladser, skal overholde Arbejdstilsynets bekendtgørelser:
Som eksempel kan nævnes forberedelse af faste teleslyngeanlæg (se også stk. 11). Elektrisk støj fra andre el-installationer kan gribe forstyrrende ind i brugen af høreteknisk udstyr og høreapparater. Man bør vælge installationer med lille afgivelse af elektrisk støj. Problemer med lavfrekvent støj fra elektriske installationer vil desuden ofte kunne afhjælpes ved at jordforbinde installationerne; det er derfor vigtigt, at der fremføres jordforbindelse. Stk. 11En teleslynge sender lyden fra fx mikrofonanlæg, højttaleranlæg, biograffilm og tv ud som et elektrisk signal til brugere af høreapparater. Teleslynger bør være planlagt, installeret og vedligeholdt korrekt for at fungere godt for brugerne. Store lokaler kan kræve opdeling af teleslyngen i flere mindre sløjfer, og det kan være nødvendigt at placere kablerne under gulvniveau for at opnå en passende feltstyrke i den rigtige højde. En hensigtsmæssig installation forudsætter
Test af systemet anbefales inden brug og mindst hvert halve år. Ved installation i eksisterende lokaler kan løsninger baseret på fx infrarød kommunikation eller FM-radiobølger være alternativer, hvis en fast teleslynge ikke kan installeres. Personer med høreapparater skal da i stedet have mulighed for at låne en bærbar modtager med hals-teleslynge. I disse tilfælde er det vigtigt med et velfungerende system til information, udlevering, indsamling og vedligeholdelse af de udleverede enheder. Rørgennemføringer, kanaler og lignende, som passerer gennem en brandmæssig adskillelse, skal normalt udføres, så de ikke forringer brandsikkerheden, jf. kap. 5.5.2, stk 4. Derfor kan det være nødvendigt at anvende brandspjæld eller andre foranstaltninger for at hindre brand- og røgspredning. Yderligere information kan findes i:
Stk. 3CE-mærkede stålskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand til brændbart materiale i såvel gulv, træbjælkelag (inkl. bærende konstruktionsdele) som loft. Dampspærre i loftet monteres med en lufttæt samling ved hjælp af fx en pakdåse med brandsikring, se figuren nedenfor.
Der skelnes mellem stålskorstene, som er beregnet til montage med lukket etageadskillelse, og stålskorstene anbragt i ventileret skakt. Den første type er normalt fremstillet med en isolerende krave omkring det indvendige skorstensrør, hvilket nedbringer overfladetemperaturen. Stålskorstene i ventileret skakt anvendes sjældent, idet bestemmelserne i kap. 7.2.1 stiller krav til bygningers lufttæthed. Derfor anvendes stålskorstene i ventilerede skakte normalt kun til bygninger, som ikke er opvarmet til 15ºC eller derover. Ventilationen i skakten skal kunne ske uhindret i hele skaktens længde, d.v.s. fra opstillingsrum til det fri. Den må ikke forhindres ved montage af en tætsluttende loftskrave. Murede skorsteneBjælker, spær og dampspærre kan normalt anbringes direkte op ad murede skorstene uden risiko for brand, hvis skorstenen er udført:
Kanten af brændbare beÂklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelÂbart op til murede skorstene. Murede skorstene med 108 mm vanger og skorstensforing kræver isolering med mindst 20 mm mineraluld mellem skorstenens yderside og træværket. Stk. 4Bestemmelsen for murede skorstene gælder for skorstene der ikke er omfattet af stk. 3 ovenfor. Stk. 6Anlæggene bør opstilles, så røg under alle driftsforhold kan fjernes via skorsten eller røgaftræk. Nærmere bestemmelser om de enkelte anlæg findes i kap. 8.5. Anlæggets vekselretter bør ikke placeres i eller nær opholdsrum, da den kan give akustiske støjgener (kliklyde fra relæer og højfrekvent summen fra effektelektronik). Anlægget må ikke kunne forvolde personskade eller sundhedsmæssige gener. Det gælder bl.a. udslip af gasser og støj. Kølemidlet bør have lavest mulig ozonlagsnedbrydende effekt og global opvarmningsfaktor (et udtryk for bidraget til global opvarmning ved sammenligning af kølemidlet med CO2). Den maksimale fyldning for anlægget bestemmes bl.a. af rumvoluminet og den praktiske grænse for det pågældende kølemiddel. Se DS/EN 378-1: 2002 (Dansk Standard, 2002c).
Stk. 7Installationer uden for bygningens opvarmede rum skal frostsikres, fx ved isolering i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 1999d).
Stk. 8Varmetabet fra installationer, herunder ventilationsanlæg, kan have stor betydning for en bygnings energiforbrug. Varmetabet fra installationer indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov’ (Aggerholm & Grau, 2005). Afløbsinstallationer bør normalt kunne fungere alene ved gravitation (tyngdekraften). Stk. 9Tekniske anlæg og installationer, herunder varme- og ventilationsanlæg, elevatorer, afløbsinstallationer, samt varmepumper og køleanlæg, skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold. Historisk set har der været en stor vækst i antallet og omfanget af tekniske installationer i bygninger, og det forventes, at denne vækst vil fortsætte. Allerede fra den tidlige projektering er der derfor mange fordele i at arbejde med en systematisk og strukureret distribution af installationernes føringsveje. Ved at anvende overdimensionerede føringsveje og lokale installationer med høj modultæthed kan der desuden opnås en tilstrækkelig funktionel fleksibilitet med muligheden for fremtidige kapacitetsændringer. |
{tab=Bestemmelser og vejledninger}
01.04.2009 –
Bestemmelse | Vejledning | |
Stk. 1Installationer skal udføres, så de ikke er til fare for personer eller medfører skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres til bygningen. | (8.1, stk. 1)Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Bekendtgørelserne finder anvendelse på rørsystemer, beholdere, solfangere, varmepumper, køleanlæg, kedler m.m., hvor der kan udvikles luftarter eller dampe med et tryk på mere end 0,5 bar. Med hensyn til udgravning for installationer henvises til DS 415 Norm for fundering. | |
Stk. 2Installationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare eller eksplosionsfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lignende skal der træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas, røg og lugt. | ||
Stk. 3Overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse. | (8.1, stk. 3)Kravet er normalt opfyldt, hvis overfladetemperaturen ikke overstiger 80°C. Når dette ikke godtgøres, bør installationer med en temperatur på mellem 80°C og 100°C holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet brændbart materiale. Med en temperatur mellem 100°C og 150°C bør afstanden være mindst 50 mm. For kedler, skorstene, pillebrændeovne og brændeovne er afstanden til brændbart materiale ofte bestemt ved CE-mærkningen eller MK godkendelser. Her er det den angivne afstand til brændbart materiale, der skal overholdes. Er afstanden til brændbart materiale ikke fastlagt, kan kravet anses for opfyldt, når afstanden fra den udvendige side af brændeovnen til brændbart materiale i væg og loft er mindst 500 mm. Ved murede pejse og masseovne måles afstanden fra ildstedets indvendige side. | |
Stk. 4Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra små ikke CE-mærkede eller MK godkendte stålskorstene og murede skorstene og fra de tilhørende røgrør og renselemme: 1) Skorstene 100 mm 2) Røgrør 225 mm, dette gælder også røgrør med dimension Ø 80-100 mm fra pillebrændeovne. 3) Renselemme 200 mm | (8.1, stk. 4)Afstandene måles fra den udvendige side. | |
Stk. 5Afstanden til gulv for røgrør fra pillebrændeovne med dimension Ø 80-100 mm kan reduceres til 150 mm, forudsat gulvet er beklædt med en ubrændbar plade. | ||
Stk. 6Installationer skal udføres, så de medfører sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. | (8.1, stk. 6)Bestemmelsen skal bl.a. hindre røg fra fyringsanlæg i at trænge ud i bygningen. Der henvises endvidere til kap. 6 om radon og om anden forurening fra undergrund. Mht. til støj fra energiproducerende anlæg henvises ligeledes til kap. 6. Bestemmelsen omfatter også sikring mod rotter og andre skadedyr. | |
Stk. 7Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost. | ||
Stk. 8Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer. | (8.1, stk. 8)Rør og beholdere bør så vidt muligt anbringes, så varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode. | |
Stk. 9Tekniske anlæg og installationer m.v., der kræver betjening, hyppige ændringer, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. | (8.1, stk. 9)Mht. sikkerhedsudstyr og indretningen af rum til køleanlæg henvises til DS/EN 378 del 2 og 3, Kølesystemer og varmepumper. Rørinstallationer som kræver betjening, eftersyn og vedligeholdelse bør som hovedregel anbringes enten i ingeniørgange med en fri passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m eller i kanaler med aftagelige dæk. Der henvises til DS 5129 Installationer til signalering og kommunikation. Del 2-1: føringsveje i bygninger til kabler til brug for IT&T formål. | |
Stk. 10Med henblik på at kunne gøre bygninger tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, skal installationer i bygninger, der indeholder forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske muligheder projekteres og forberedes, så der er mulighed for installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for personer med handicap. | (8.1, stk. 10)Bestemmelsen sikrer, at der allerede ved planlægning og projektering af en bygnings installationer så vidt muligt tages højde for, at tekniske hjælpemidler for personer med handicap kan bruges i byggeriet uden at dette nødvendiggør større ændringer i installationerne og fremføringen af de tilhørende ledninger med videre. | |
Stk. 11I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installation målrettet hørehandicap på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg. | (8.1, stk. 11)De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale, som er offentligt tilgængelige for publikum. Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og fx mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet. Alle installationer bør opfylde DS/EN 60118-4, Elektroakustik – Høreapparater – Del 4: Teleslyngesystemer til høreapparater – Tekniske krav. Hvis der vælges en anden løsning end fast installation af teleslyngeanlæg på minimum samme niveau, skal tilhørende udstyr være tilpasset antallet af publikum. For at sikre at den valgte installation er funktionsdygtig, når den anvendes, anbefales det at teste installationen regelmæssigt. |
{tab=SBi anvisning 216}
01.04.2009 –
Anvisninger |
Stk. 1Kapitel 8 omhandler en række forhold, som har betydning for udførelsen af installationer:
Sikkerhed og skaderInstallationer skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forkert udførte installationer kan fx medføre risiko for eksplosion, brand, skoldning eller forgiftning. Ud over risikoen for personskade er det også nødvendigt at forebygge, at bygningen beskadiges. GenerInstallationsgenstande, som genererer vibrationer, må ikke overføre vibrationerne til bygningen i generende omfang. Det kan undgås ved:
Specielt for arbejdspladserInstallationer i bygninger, som anvendes til arbejdspladser, skal overholde Arbejdstilsynets bekendtgørelser:
Stk. 10Som eksempel kan nævnes forberedelse af faste teleslyngeanlæg (se også stk. 11). Elektrisk støj fra andre el-installationer kan gribe forstyrrende ind i brugen af høreteknisk udstyr og høreapparater. Man bør vælge installationer med lille afgivelse af elektrisk støj. Problemer med lavfrekvent støj fra elektriske installationer vil desuden ofte kunne afhjælpes ved at jordforbinde installationerne; det er derfor vigtigt, at der fremføres jordforbindelse. Stk. 11En teleslynge sender lyden fra fx mikrofonanlæg, højttaleranlæg, biograffilm og tv ud som et elektrisk signal til brugere af høreapparater. Teleslynger bør være planlagt, installeret og vedligeholdt korrekt for at fungere godt for brugerne. Store lokaler kan kræve opdeling af teleslyngen i flere mindre sløjfer, og det kan være nødvendigt at placere kablerne under gulvniveau for at opnå en passende feltstyrke i den rigtige højde. En hensigtsmæssig installation forudsætter
Test af systemet anbefales inden brug og mindst hvert halve år. Ved installation i eksisterende lokaler kan løsninger baseret på fx infrarød kommunikation eller FM-radiobølger være alternativer, hvis en fast teleslynge ikke kan installeres. Personer med høreapparater skal da i stedet have mulighed for at låne en bærbar modtager med hals-teleslynge. I disse tilfælde er det vigtigt med et velfungerende system til information, udlevering, indsamling og vedligeholdelse af de udleverede enheder. Stk. 2Rørgennemføringer, kanaler og lignende, som passerer gennem en brandmæssig adskillelse, skal normalt udføres, så de ikke forringer brandsikkerheden, jf. kap. 5.5.2, stk 4. Derfor kan det være nødvendigt at anvende brandspjæld eller andre foranstaltninger for at hindre brand- og røgspredning. Yderligere information kan findes i:
Stk. 3StålskorsteneCE-mærkede stålskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand til brændbart materiale i såvel gulv, træbjælkelag (inkl. bærende konstruktionsdele) som loft. Dampspærre i loftet monteres med en lufttæt samling ved hjælp af fx en pakdåse med brandsikring, se figuren nedenfor.
Der skelnes mellem stålskorstene, som er beregnet til montage med lukket etageadskillelse, og stålskorstene anbragt i ventileret skakt. Den første type er normalt fremstillet med en isolerende krave omkring det indvendige skorstensrør, hvilket nedbringer overfladetemperaturen. Stålskorsten i ventileret skaktStålskorstene i ventileret skakt anvendes sjældent, idet bestemmelserne i kap. 7.2.1 stiller krav til bygningers lufttæthed. Derfor anvendes stålskorstene i ventilerede skakte normalt kun til bygninger, som ikke er opvarmet til 15ºC eller derover. Ventilationen i skakten skal kunne ske uhindret i hele skaktens længde, d.v.s. fra opstillingsrum til det fri. Den må ikke forhindres ved montage af en tætsluttende loftskrave. Murede skorsteneBjælker, spær og dampspærre kan normalt anbringes direkte op ad murede skorstene uden risiko for brand, hvis skorstenen er udført:
Kanten af brændbare beÂklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelÂbart op til murede skorstene. Murede skorstene med 108 mm vanger og skorstensforing kræver isolering med mindst 20 mm mineraluld mellem skorstenens yderside og træværket. Stk. 4Bestemmelsen for murede skorstene gælder for skorstene der ikke er omfattet af stk. 3 ovenfor. Stk. 6Centralvarmekedler, brændeovne, masseovne, pejse mv.Anlæggene bør opstilles, så røg under alle driftsforhold kan fjernes via skorsten eller røgaftræk. Nærmere bestemmelser om de enkelte anlæg findes i kap. 8.5. SolcelleanlægAnlæggets vekselretter bør ikke placeres i eller nær opholdsrum, da den kan give akustiske støjgener (kliklyde fra relæer og højfrekvent summen fra effektelektronik). Varmepumper og køleanlægAnlægget må ikke kunne forvolde personskade eller sundhedsmæssige gener. Det gælder bl.a. udslip af gasser og støj. Kølemidlet bør have lavest mulig ozonlagsnedbrydende effekt og global opvarmningsfaktor (et udtryk for bidraget til global opvarmning ved sammenligning af kølemidlet med CO2). Den maksimale fyldning for anlægget bestemmes bl.a. af rumvoluminet og den praktiske grænse for det pågældende kølemiddel. Se DS/EN 378-1: 2002 (Dansk Standard, 2002c). Stk. 7Installationer uden for bygningens opvarmede rum skal frostsikres, fx ved isolering i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 1999d). Stk. 8Varmetabet fra installationer, herunder ventilationsanlæg, kan have stor betydning for en bygnings energiforbrug. Varmetabet fra installationer indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov’ (Aggerholm & Grau, 2005). Afløbsinstallationer bør normalt kunne fungere alene ved gravitation (tyngdekraften). Stk. 9Tekniske anlæg og installationer, herunder varme- og ventilationsanlæg, elevatorer, afløbsinstallationer, samt varmepumper og køleanlæg, skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold. Fremtidige behovHistorisk set har der været en stor vækst i antallet og omfanget af tekniske installationer i bygninger, og det forventes, at denne vækst vil fortsætte. Allerede fra den tidlige projektering er der derfor mange fordele i at arbejde med en systematisk og strukureret distribution af installationernes føringsveje. Ved at anvende overdimensionerede føringsveje og lokale installationer med høj modultæthed kan der desuden opnås en tilstrækkelig funktionel fleksibilitet med muligheden for fremtidige kapacitetsændringer. |
{/tabs}