Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper
01.04.2009 –
01.04.2009 –
01.04.2009 –
8.6.1 Generelt
Bygningsreglement
Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.
Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr.
For køle- og varmepumpeanlæg henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og At vejledning, tekniske hjælpemidler – B.4.4 Køleanlæg og varmepumper.
Desuden henvises til DS/EN 378-serien om kølesystemer og varmepumper.
Ved etablering af jordvarmeanlæg henvises til Miljøstyrelsens bekendtgørelse.
For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementet.
Driftstrykket varierer i den enkelte installation, derfor bør solfangeren være dimensioneret til det højest forekommende driftstryk. Et højt driftstryk mindsker risikoen for kogning.
For at undgå overtryk, der kan svække eller skade dele af anlægget, fx ved stagnation, bør damp/væske kunne afblæses gennem en sikkerhedsventil med tilstrækkelig kapacitet.
Antallet af samlinger bør minimeres, og luftudladere bør være egnede til driftstemperaturer op til 140 ºC.
For solfangere, der placeres i facade eller tag som en bygningsdel, gælder de relevante bestemmelser i konstruktionsnormerne mht. sne- og vindlast for den pågældende bygningsdel. Hvis eksempelvis solfangere placeres fritstående på et fladt tag, bør forankring m.m. dimensioneres for den specifikke vindlast.
Rørgennemføringer til bygningskonstruktionen bør udføres forsvarligt tætte.
Her henvises til BPS publikationerne 127: ‘Solceller på tag og facade’ (BPS, 1999a) og 128: ‘Solceller i byggeriet’ (BPS, 2000) hvor forskellige former for montage og integration i bygningen er beskrevet. Solcellemodulerne bør fastgøres forsvarligt til den bærende konstruktion på en måde, der ikke indebærer utætheder i tag eller vægkonstruktionen.
For varmepumper med jordslanger bør jordslanger, der placeres mindre end 1,5 m fra bygninger og mindre end 1 m fra vand- og kloakrør, isoleres med poretæt isolering. Hvis jordslangerne føres igennem fundament, anbefales det, at der anvendes bøsningsrør.
Bygningsreglement
Der skal anvendes materialer, der i relevant omfang er modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion.
8.6.2 Solvarme og solcelleanlæg
Bygningsreglement
Solvarme- og solcelleanlæg skal udføres, så de ikke giver anledning til temperaturforårsagede skader på bygningen.
Solcelleanlæg er lavspændings-generatoranlæg. Der henvises til “Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, elektriske installationer”. Desuden henvises til “Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A”.
Solvarmepaneler og solceller kan blive meget varme under drift, helt op til 140˚C afhængig af placeringen. Solvarmepaneler og solcellemoduler, der integreres i klimaskærmen, og dermed ikke ventileres på bagsiden, udsætter det bagvedliggende materiale, fx et undertag, for en kraftig temperaturpåvirkning. I valg af bygningsmaterialer og konstruktion bør der tages højde herfor. Solvarmepanelers rør bør ikke være i direkte kontakt med brændbare materialer.
Dog har uafdækkede solfangere til svømmebade og lign. et væsentlig lavere temperaturniveau, hvorfor løsninger for denne type solfangere er mindre krævende.
Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6A (Bekendtgørelse nr. 12502, 2001) indeholder bestemmelser for særlige installationer eller områder. Solceller behandles i kap. 712: ‘Solcellesystemer’.
Solceller genererer jævnstrøm, når de bliver belyst. Ved arbejdet med at installere solcelleanlægget bør der udvises stor forsigtighed, da der ved beskadigelse af solcellemoduler eller kabler er forhøjet risiko for dannelse af lysbuer, der kan være vanskelige at slukke. Det anbefales at udføre arbejdet i overensstemmelse med regler for arbejde under spænding (L-AUS).
Se også DS/EN 12975 (Dansk Standard, 2006e) om solfangere for termisk energi, DS/EN 12976 (Dansk standard, 2006f) særligt om fabriksfremstillede solfangere for termisk energi og DS/ENV-1 12977 (Dansk Standard, 2001f) om kundebestilte solfangere for termisk energi.
Bygningsreglement
Solvarme- og solcelleanlæg bør indrettes, så der opnås maksimal energiudnyttelse.
God orientering og hældning af solfanger eller solcellepaneler er af afgørende betydning for ydelsen. Vekselretterens placering i nettilsluttede solceller og dens omgivelsestemperatur har ligeledes stor indflydelse på ydelsen.
Solfangere og især solceller bør anbringes så skyggefrit som muligt, og så hældningen fra vandret er inden for intervallet 15-90 grader og afvigelse fra syd er makimalt 90 grader.
For yderligere information se:
- BPS publikation nr.120: ‘Bygningsintegreret Solenergi’ (BPS, 1999b)
- forskrifter i ‘Typegodkendte solcelleanlæg i Danmark – Installatørhæfte’, Dansk Teknologisk Institut 1998
- BPS publikation 127: ‘Solceller på tag og facade’ (BPS, 1999a).
Mange vekselrettere har indbygget en funktion til at drosle elproduktionen ned, hvis driftstemperaturen bliver kritisk høj. Derved mistes noget af den energi, der ellers ville kunne leveres fra solcellemodulerne. Ved valg af placering bør fabrikantens anvisninger om maksimal tilladt omgivelsestemperatur følges nøje.
Se også DS/HD 60364-7-712 (Dansk Standard, 2005d) om krav til specielle installationer eller placeringer af fotoelektriske strømsystemer i bygninger og DS/EN 61427 (Dansk Standard, 2005e) om sekundærceller og batterier til fotoelektriske energisystemer.
8.6.3 Varmepumper og køleanlæg
Bygningsreglement
Hvis der i anlægget anvendes farlige fluida, og rummet derfor klassificeres som eksplosionsfarligt, skal det placeres hensigtsmæssigt og forsvarligt.
Der henvises til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om klassifikation af ekplosionsfarlige områder og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.
Desuden henvises til At vejledning, tekniske hjælpemidler – B.4.4 Køleanlæg og varmepumper og DS/EN 378-1 og 2, Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav.
Der henvises yderligere til Gasreglementets krav til rumventilation i afsnit B-4.
De rum, hvor køleanlæg med farlige fluida gruppe 1 kølemidler (se EN 378-1 (Dansk Standard, 2002c)) er opstillet, bør risikovurderes med hensyn til eksplosionsfare. Det gælder eksempelvis køleanlæg med propan som kølemiddel.
Se også At-vejledning B.4.4: ‘Køleanlæg og varmepumper’ (Arbejdstilsynet, 2005b).
{tab=Bestemmelser og vejledninger}
01.04.2009 –
01.04.2009 –
01.04.2009 –
{tab=SBi 216}
8.6.1 Generelt
BygningsreglementSolvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.
Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr.
For køle- og varmepumpeanlæg henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og At vejledning, tekniske hjælpemidler – B.4.4 Køleanlæg og varmepumper.
Desuden henvises til DS/EN 378-serien om kølesystemer og varmepumper.
Ved etablering af jordvarmeanlæg henvises til Miljøstyrelsens bekendtgørelse.
For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementet.
Solvarmeanlæg
Driftstrykket varierer i den enkelte installation, derfor bør solfangeren være dimensioneret til det højest forekommende driftstryk. Et højt driftstryk mindsker risikoen for kogning.
For at undgå overtryk, der kan svække eller skade dele af anlægget, fx ved stagnation, bør damp/væske kunne afblæses gennem en sikkerhedsventil med tilstrækkelig kapacitet.
Antallet af samlinger bør minimeres, og luftudladere bør være egnede til driftstemperaturer op til 140 ºC.
For solfangere, der placeres i facade eller tag som en bygningsdel, gælder de relevante bestemmelser i konstruktionsnormerne mht. sne- og vindlast for den pågældende bygningsdel. Hvis eksempelvis solfangere placeres fritstående på et fladt tag, bør forankring m.m. dimensioneres for den specifikke vindlast.
Rørgennemføringer til bygningskonstruktionen bør udføres forsvarligt tætte.
Solceller
Her henvises til BPS publikationerne 127: ‘Solceller på tag og facade’ (BPS, 1999a) og 128: ‘Solceller i byggeriet’ (BPS, 2000) hvor forskellige former for montage og integration i bygningen er beskrevet. Solcellemodulerne bør fastgøres forsvarligt til den bærende konstruktion på en måde, der ikke indebærer utætheder i tag eller vægkonstruktionen.
Varmepumper
For varmepumper med jordslanger bør jordslanger, der placeres mindre end 1,5 m fra bygninger og mindre end 1 m fra vand- og kloakrør, isoleres med poretæt isolering. Hvis jordslangerne føres igennem fundament, anbefales det, at der anvendes bøsningsrør.
Der skal anvendes materialer, der i relevant omfang er modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion.
8.6.2 Solvarme og solcelleanlæg
BygningsreglementSolvarme- og solcelleanlæg skal udføres, så de ikke giver anledning til temperaturforårsagede skader på bygningen.
Solcelleanlæg er lavspændings-generatoranlæg. Der henvises til “Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, elektriske installationer”. Desuden henvises til “Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A”.
Solvarmepaneler og solceller kan blive meget varme under drift, helt op til 140˚C afhængig af placeringen. Solvarmepaneler og solcellemoduler, der integreres i klimaskærmen, og dermed ikke ventileres på bagsiden, udsætter det bagvedliggende materiale, fx et undertag, for en kraftig temperaturpåvirkning. I valg af bygningsmaterialer og konstruktion bør der tages højde herfor. Solvarmepanelers rør bør ikke være i direkte kontakt med brændbare materialer.
Dog har uafdækkede solfangere til svømmebade og lign. et væsentlig lavere temperaturniveau, hvorfor løsninger for denne type solfangere er mindre krævende.
Solceller
Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6A (Bekendtgørelse nr. 12502, 2001) indeholder bestemmelser for særlige installationer eller områder. Solceller behandles i kap. 712: ‘Solcellesystemer’.
Solceller genererer jævnstrøm, når de bliver belyst. Ved arbejdet med at installere solcelleanlægget bør der udvises stor forsigtighed, da der ved beskadigelse af solcellemoduler eller kabler er forhøjet risiko for dannelse af lysbuer, der kan være vanskelige at slukke. Det anbefales at udføre arbejdet i overensstemmelse med regler for arbejde under spænding (L-AUS).
Se også DS/EN 12975 (Dansk Standard, 2006e) om solfangere for termisk energi, DS/EN 12976 (Dansk standard, 2006f) særligt om fabriksfremstillede solfangere for termisk energi og DS/ENV-1 12977 (Dansk Standard, 2001f) om kundebestilte solfangere for termisk energi.
Solvarme- og solcelleanlæg bør indrettes, så der opnås maksimal energiudnyttelse.
God orientering og hældning af solfanger eller solcellepaneler er af afgørende betydning for ydelsen. Vekselretterens placering i nettilsluttede solceller og dens omgivelsestemperatur har ligeledes stor indflydelse på ydelsen.
Solfangere og især solceller bør anbringes så skyggefrit som muligt, og så hældningen fra vandret er inden for intervallet 15-90 grader og afvigelse fra syd er makimalt 90 grader.
For yderligere information se:
- BPS publikation nr.120: ‘Bygningsintegreret Solenergi’ (BPS, 1999b)
- forskrifter i ‘Typegodkendte solcelleanlæg i Danmark – Installatørhæfte’, Dansk Teknologisk Institut 1998
- BPS publikation 127: ‘Solceller på tag og facade’ (BPS, 1999a).
Mange vekselrettere har indbygget en funktion til at drosle elproduktionen ned, hvis driftstemperaturen bliver kritisk høj. Derved mistes noget af den energi, der ellers ville kunne leveres fra solcellemodulerne. Ved valg af placering bør fabrikantens anvisninger om maksimal tilladt omgivelsestemperatur følges nøje.
Se også DS/HD 60364-7-712 (Dansk Standard, 2005d) om krav til specielle installationer eller placeringer af fotoelektriske strømsystemer i bygninger og DS/EN 61427 (Dansk Standard, 2005e) om sekundærceller og batterier til fotoelektriske energisystemer.8.6.3 Varmepumper og køleanlæg
BygningsreglementHvis der i anlægget anvendes farlige fluida, og rummet derfor klassificeres som eksplosionsfarligt, skal det placeres hensigtsmæssigt og forsvarligt.
Der henvises til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om klassifikation af ekplosionsfarlige områder og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.
Desuden henvises til At vejledning, tekniske hjælpemidler – B.4.4 Køleanlæg og varmepumper og DS/EN 378-1 og 2, Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav.
Der henvises yderligere til Gasreglementets krav til rumventilation i afsnit B-4.
De rum, hvor køleanlæg med farlige fluida gruppe 1 kølemidler (se EN 378-1 (Dansk Standard, 2002c)) er opstillet, bør risikovurderes med hensyn til eksplosionsfare. Det gælder eksempelvis køleanlæg med propan som kølemiddel.
Se også At-vejledning B.4.4: ‘Køleanlæg og varmepumper’ (Arbejdstilsynet, 2005b).
{/tabs}