Skorstensfejerfagets norm for rensning af ventilationsanlæg

Med henblik på at sikre de korrekte volumenstrømme i ventilationsanlæggenes kanalsystemer, samt minimering af brandfaren i disse, har skorstensfejerfaget nedsat et udvalg.
Udvalget har udarbejdet en norm for rensning af ventilationskanaler, der omfatter følgende:

• Retningslinier i forbindelse med tilbudsgivning.
• Retningslinier for rensning af kanaler.
• Retningslinier for dokumentation.
• Retningslinier for service og vedligeholdelse.

Udvalgets sammensætning er:

• Hans Olsen, Dansk Teknologisk Institut
• Oluf Madsen, Statens Kursusskole Hoverdal
• Jens Chr. Sø, Skorstensfejermester
• Niels Jørn Zepernick, Skorstensfejermester

Generelt:

Denne norm er udarbejdet med henblik på en optimal rensning af ventilationskanaler for ventilationsanlæg og komfortanlæg.

Brugeren af normen forudsættes at have gennemgået fagets uddannelse, idet normens bestemmelser ikke uddyber alle specialtilfælde.

Normen er opdelt med en normtekst suppleret med en vejledning, der anviser hvilke indsatser, der skal udføres.


INDHOLDSFORTEGNELSE:

Kap. 1 Tilbud: Beskrivelse af fælles retningslinier ved gennemgang af og tilbud på anlæg.

Kap. 2 Rensemetode: Beskrivelse af hvilke faktorer, som gør sig gældende for de enkelte rensemetoder:
– Typen af snavs
– Kanaltyper
– Rengøringsprocedurer
– Rengøringskemikalier

Kap. 3 Dokumentation: Beskrivelse af relevante målerapporter til brug ved aflevering af renseopgaven og hvilken kvalitetsikring, som kan tilbydes kunden.

Kap. 4 Opfølgning: Beskrivelse af retningslinier for Klasseinddeling af ventilationssystemer, hvornår der bør renses, og hvilken service der kan tilbydes.

Appendix Rapporter:

TILBUD: Af tilbud/regningsarbejde skal det klart fremgå, hvilke ydelser der udføres/ er udført i entreprisen med hensyn til:
– Rensemetoder
– Dokumentation før/efter
– Opfølgning
– Rapportering.

Vejledning: I forbindelse med tilbud på rensning af klima- og ventilationsanlæggets kanalsystemer bør projektet indledes med et formøde med den ansvarlige leder for anlægget, for at få indkredset problemerne. Anlægget og relevante tegninger gennemgås for at få overblik over anlæggets opbygning og kanal-føring, samt for at få klarlagt hvordan anlægget kan inspiceres indvendig. Oplysningerne skal danne grundlag for hvilke rensemetoder, som skal anvendes for det aktuelle anlæg. ( med hensyn til rensemetoder henvises til Kap. 2.)

For at få ens- og fælles retningslinier ved udarbejdelse af tilbud og gennemgang af anlægget kan skema side 6, anvendes.

ad 1 INSPEKTlON:
Visuel kontrol af kanalsystemet, som skal medvirke til valg af rensemetoden, kan ske igennem indbyggede renselemme, aftagelige kanalstykker, riste eller anemostater, ved hjælp af kameravogn, videooptager eller boroscop med fotoudstyr. Materialet kan vedlægges den endelig afleveringsrapport som dokumentation.

ad 2 TILBUD:
Endeligt tilbud skal i videst muligt omfang udarbejdes med henblik på at indeholde samtlige ydelser, hvilket giver det optimale tilbud.
Timeforbruget beregnes ud fra opgaven m.h.t.:
– Rensemetoder.
– Plads- og adgangsforhold, skal der fx. nedtages lofter, bruges stiger, rullestillads eller lign.
– Etablering af renselemme svarende til det rensemetoden og opgaven kræver.
– Udskiftning af filtre i aggregater efter udført renseopgave.
– Ekstra sikkerhedsudstyr.

Materialeforbruget beregnes udfra de leverancer der følger med renseopgaven:
– Renselemme
– Filtre
– Tætningsmateriale
– Udgifter til fjernelse af affald beregnes ud fra mængden, samt kørsel til affaldsdepot.

Produktionsudgifter omfatter det hjælpeværktøj, som medgår til renseopgaven og kan omhandle følgende:
– Indregulering
– Analysearbejde i forbindelse med støv- /bakterieprøver
– Kanalarbejde

– Isoleringsarbejde

Dækningsbidraget, som skal tillægges de forskellige ydelser, afhænger af hvilke omkostninger der er forbundet med at behandle ydelsen.

Dækningsbidraget dækker:
– Administrationen
– Lokaleudgifter
– Telefon
– Papir
– Forsendelse
– Fortjeneste
– Kørsel

ad 3 TIDSTERMIN:
Ved store anlæg, hvor rensning af kanalsystemet indgår som en underentreprise bør der aftales tidsterminer. Det vil sige begyndelsestidspunkt og tidspunkter for evt. afbrydelser og genoptagelse.

ad 4 IGANGSÆTNING / AFSLUTNING:
Igangsætningen bør indledes i samarbejde med kundens ansvarshavende for at få udleveret evt. nøgler til bygningen eller dele deraf, og få aftalt evt. base for værksted og hjælpeudstyr, samt hvor man midlertidigt kan deponere afrenset støv.

Selve renseopgaven udføres på en sådan måde (valgt udfra kap.2), at der ikke opstår risiko for brand, miljøgener for personalet, bygninger eller omgivleser.

Afslutningen bør ligeledes ske i samarbejde med kundens ansvarshavende.

ad 5 DOKUMENTATION:
Udover en visuel kontrol af kanalsystemet, bør der i forbindelse med afleveringen foreligge rapporter og dokumentation for anlægget, alt afhængig af anlæggets størrelse eller hvilken aftale der er truffet sammen med kunden.
(Er nærmere beskrevet i kap. 3)

ad 6 OPFØLGNING:
Ved afslutning af rensearbejdet bør kunden tilbydes et periodisk eftersyn af kanalsystemet og komponenternes renhedsgrad samt evt. kontrol- og skift af filtre.
Intervallet vil være afhængig af bygningskategori, lokalefunktion, beliggenhed og anlæggets totale drifttimer.
(Er nærmere beskrevet i kap. 4)

RENSEMETODER:
Rensning af kanalsystemet skal udføres på en sådan måde, at den ønskede renhedsgrad opnås uden skader på kanalsystemet og omgivelser, herunder også på lækagekrav og indreguleringsniveau.

Vurdering af renhed foretages normalt ved visuel bedømmelse. Glatte kanaler kan renhedsvurderes med skrabe- eller tapemetoden.

Vejledning:
De rensemetoder, der kan anvendes i forbindelse med rensning er:
– Mekanisk tør metode
– Mekanisk våd metode uden kemiske hjælpemidler
– Mekanisk våd metode med kemiske hjælpemidler

Hvilke af de ovennævnte metoder, der skal vælges, afhænger af følgende faktorer:
– Renhedsgrad
– Type snavs
– Adgangsforhold
– Rensningsforhold
– Kanaltype
– Miljøforhold

I det efterfølgende vil rensemetoderne blive gennemgået ud fra hvilke hjælpemidler, der skal anvendes for at tilfredsstille de nævnte krav.

Mekanisk tør metode:
Anvendelse: Når forureningssætning i kanalsystemet kan løsnes tilstrækkeligt effektivt med en mekanisk bearbejdning af kanalvæggen.

Rensning: Rensningen kan foregå manuelt eller mekanisk. Den mekaniske rensning vil normalt foregå med en roterende aksel med en hastighed på 400 o/min.

Børster: Børsterne udvælges efter fx. kanaltype og opgavens art. Den bløde runde børste kan anvendes til lettere rensning i samme dimension som kanalen. Ved normal rensning skal der anvendes en overstørrelse. Kombination af hård og blød børste kan anvendes til rektangulære kanaler.

For at styre børsterne i store runde kanaler er disse ofte forsynet med styreslæde. Ved rektangulære kanaler anvendes der vinkelgear i forbindelse med styreslæde, hvor der monteres 2 stk. sidebørster for rensning af en del af kanalsiderne, efterfulgt af 1 stk. børste for rensning af den mindste del af kanalsiderne.

For rektangulære kanaler kan børsterne også indstilles nøjagtigt efter mindste kanaldimension.
Ovennævnte børstearrangementer kan kombineres med trykluft for løsning af snavset.
Den tørre rensemetode kræver normalt at blive kombineret med indvendig rensning af kanalerne ved hjælp af en kraftig industriel ventilator eller støvsuger med effektivt filter.

Renseudstyret kan styres op til 6-10 m fra adgangslem. Derfor bør der placeres renselemme med denne afstand i lige kanaltræk.

Mekanisk våd metode uden kemiske hjælpemidler:
Anvendelse: Når man bedømmer at forureningssætningen i kanalsystemet kan løsnes tilstrækkelig effektivt med vand kombineret med mekanisk bevægelse, samt ved ønske om at kanalsiderne skal være fuldstændig rene. En kombination af den tørre metode efterfulgt af den våde metode kan anvendes.

Rensning: Rensningen foregår med varmt vand eller koldt vand ved højt tryk. Trykket ved rensningen er normalt mellem 80-200 bar. Rensningen foregår ved at vandet via et mundstykke med dyser presses mod kanalvæggen, således at forureningen løsnes og følger med vandet, som opsamles via inspektionslemme eller et boret afløbshul i kanalens underside.

En relativ hurtig optørring kan foretages ved hjælp af en kraftig industristøvsuger eller en ventilator, der tåler vanddråber.

Anvendelse af en våd metode er begrænset til robuste anlæg i ikke for sarte omgivelser, da lækage af snavset vand ud gennem kanalsystemet i praksis ikke helt kan undgås. Dette betyder normalt ikke noget, når rensningen sker i industrilokaler eller lignende eller fx. i forbindelse med ny- eller ombygning. For at begrænse den delvise ukontrollerede lækage af snavset vand ud gennem kanalsystemet til lokalet, kan der under kanalsystemet placeres en plastdug til opsamling.

Børster: Der anvendes samme børste som under den tørre metode.

Mekanisk våd metode med kemisk hjælpemiddel:
Anvendelse: Når man bedømmer at forureningssætningen i kanalsystemet kun kan løsnes tilstrækkeligt effektivt ved anvendelse af rengøringsmidler, hvor PH-værdien er afpasset efter objekterne. I specielle tilfælde ved rensning af indblæsningssystemet med den våde – og i visse tilfælde med den tørre metode, kan det være nødvendigt, at desinficere.

Rensning: Rensningen foregår som beskrevet under den våde metode uden kemiske hjælpemidler, dog er der tilsluttet en doseringspumpe, der kan give den ønskede doseringsmængde.

Dokumentation:
Der skal foreligge en dokumentation før og efter rensningen af kanalsystemet.

Vejledning: Som dokumentation kan anbefales et eller flere af følgende punkter:
– Visuel inspektion af kanalsystemet udføres efter aftale.
– Video/foto kan fx udføres ved hjælp af kameravogn eller boroskob med fotoudstyr.
– Volumenstrømmen kan måles før og efter rensearbejdet og ved afleveringen medvirke som kontrol for kvaliteten af arbejdet. Volumenstrømmen som måles i hovedkanalen og/eller grenkanalerne omregnes om nødvendig til referencetilstanden og sammenholdes med det oprindelige projekt.
(I forbindelse med måling af hovedluftmængde kan anvendes et program udviklet af KHI- DATA).

Til måling af volumestrømmen skal der anvendes kalibrerede instrumenter, med højest 1 årligt kalibrering. Resultatet af målingerne rapporteres i form af dokumenteret drifttilstand.

I forbindelse med rensning på kontroludsugningsanlæg i etageboliger kan der gengives følgende fra BR-95 omkring volumestrømme:
– Køkken på 7 m2 og derover: Volumestrøm 20 liter / sek.
– Køkken mindre end 7 m2 Volumestrøm 15 liter / sek.
– Bade- og toiletrum Volumestrøm 15 liter / sek.
– Særskilt wc.rum Volumestrøm 10 liter / sek.
– Affaldsskakter Volumestrøm 80 liter / sek.
– Skarnkasserum Volumestrøm 1 liter / sek. pr. beholder, dog mindst 15 liter / sek.

De her anførte volumestrømme er ved mindste tryk på 100 Pa over ventilen.
– Trykmåling over enkelt komponenter giver indtryk af deres renhedsgrad ved den målte luftmængde.

Ved visse anlægstyper, hvor indblæsningsarmaturerne er forsynet med trykudtag, kan trykmålingen tillige vise, hvordan volumenstrømmen fordeles til/fra det pågældende rum, og om der bør foretages en efterindregulering.
– Motorbelastning bør måles efter endt rensning, bedst med tangamperemeter, og den aktuelle driftstrøm sammenholdes med påstemplet mærkestrøm for kontrol af belastning.
– Bakterie/støv- prøver bør udføres af DTI, BST eller lign. special firmaer.

Udover ovennævnte kan der foretages måling af Iuftfordeling på armaturer, der kan anvendes som vejledning for om anlægget skal efterindreguleres.

Opfølgning:
Efter at kanalsystemet er renset, eller ved afleveringen skal kunden oplyses ved dokumentation, hvornår næste periodiske eftersyn skal foretages.
Valg af filtre bør ske ud fra hygiejniske og komfortmæssige krav for indblæsningluftens indhold af støv og/eller partikler.

Vejledning:

Dokumentation: Til anvendelse i forbindelse med renholdelses og vedligeholdelsesplan udarbejdes checkliste for tilstandskontrol, samt en skønnet renholdelses- og vedligholdelsesfrekvens af kanalsystemet/armaturer og kontrol af filtre samt evt. skift af filtre.

Ved simpel udsugning bør mindste krav til filtre være EU 3 (grundfilter G 80).

For typer af anlæg med varme/køleflade og varmegenvinding bør filterspecifikationerne være:
– Fremstillet af glasfibermedie
– Filterklasse EU 5 – EU 9 (finfilter F 45 – F 95)
– Filterareal bør være mindst 9,4 m2/m3 sek.

Servicekontrakt:
Servicekontrakten bør indeholde følgende punkter:
– Hvem firmaet har indgået aftalen med.
– Adresse (faktura) på ejer/administrator, samt kontaktperson og telf.nr.
– Anlægsadresse med kontaktperson og telf. nr. evt. træffe tidspunkt.
– Er der udleveret nøgle.
– Anlægsbetegnelse.
– Anlægsplacering.
– Anlægstype.
– Serviceomfang.
– Servicehyppighed.
– Servicetidspunkt.
– Servicevarsling.
– Betaling med basisdato.
– Ikrafttrædelsesdato.
– Acceptdato med underskrift af kunde og skorstensfejerfirma.
– Almene betingelser.
– Kanalrensning foretages af specialuddannet personale
– Dokumentation i form af checkliste/checkskema.
– Hvordan materialer indgår i kontrakten.
– Forsikringsbetingelser.
– Force majeure (skal specifiseres).
– Prisregulering.
– Ophævelse.
– Tvistigheder.